Din indkøbskurv er tom.
Om os
Indkøbsforeningen Avance –
din professionelle samarbejdspartner!
Fiskernes Indkøbsforeningen Avance blev i 1947 dannet af en kreds af Hvide Sande fiskere og er stadig ejet af fiskere.
I starten var det hovedsageligt de lokale fiskere, som handlede i Fiskernes Indkøbsforening Avance, med tiden blev dette koncept ændret, og i dag drives Indkøbsforeningen Avance, som en moderne forretning, hvor alle frit kan handle. Kundegruppen er således spredt over fiskere, erhvervsvirksomheder, private kunder og turister.
Foreningens formål har altid været at kunne fremskaffe og sælge gode kvalitetsvarer til lavest mulige priser, og det er stadig forretningskonceptet hos Avance.
I takt med at aktivitetsniveauet steg, blev lokaliteterne for små på havnen og det blev besluttet at bygge ny forretning med tilhørende lagerfaciliteter på Troldbjergvej 6. Bygningen blev taget i brug i slutningen af firserne.
Med over 60 års erfaring i levering af udstyr til fiskerierhvervet, er Avance en professionel samarbejdspartner, når det drejer sig om fiskeredskaber, beklædning og øvrigt tilbehør til den moderne fisker.
Vi er parate med råd og vejledning, når det drejer sig om indkøb til fiskerierhvervet.
Med høj grad af service og lange åbningstider er vi klar, når du har behov for at købe ind.